Kom godt videre efter målingen

Trivselsmålingen og APV’en er kun første skridt i arbejdet for et godt arbejdsmiljø.

Jeg hjælper jer også videre ved at lave handlingsplaner sammen med jer

 

Jeg hjælper jer med at gennemføre workshops for medarbejderne, hvor vi diskuterer handlingsplaner efter trivselsmåling og APV.

Formålet med en workshop er at komme mere i dybden med resultaterne og få medarbejdernes forslag til handlingsplaner frem i lyset.

På denne måde involverer vi medarbejderne i handlingsplanerne og både medarbejdere og ledere føler ejerskab.

Efter nogen tid måler vi igen og forhåbentligt har I opnået den ønskede fremgang. Her er et eksempel på en afdeling i en virksomhed, der har opnået en flot fremgang.

 

Workshop hvor vi arbejder med handlingsplaner

Hos mig varer en handlingsplanworkshop 2-3 timer. Den kan gennemføres på dansk eller engelsk.

Jeg lægger ud med kort at præsentere resultaterne af den nyligt afsluttede måling. Dernæst inddeles medarbejderne i grupper typisk opdelt på team. Ledelsen placeres i egen gruppe (evt. i topledelse og mellemledelse).

Deltagerne sættes nu i gang med gruppearbejde ved hjælp af nogle simple hjælpe- og refleksionsspørgsmål.

De får til opgave at udpege 1-3 indsatsområder og det samme med fastholdelsesområder.

 

Næste skridt er at de udfylder et såkaldt IGLO-skema med de indsatser de finder relevante. IGLO er en forkortelse for Individ, Gruppe, Leder og Organisation og har til hensigt at sikre,  at alle lag i organisationen inddrages i processen.

Når grupperne har diskuteret og udfyldt det relevante antal IGLO-skemaer præsenterer de kort i plenum, hvad de især har talt om.

Derefter indsamles skemaerne og jeg tager dem med hjem og skriver en rapport med anbefalinger. Den sendes til ledelsen, og vi tager evt. et møde for at drøfte de næste skridt eller virksomheden arbejder selv videre.

 

Efter en relevant periode, typisk 6-12 måneder gennemfører vi en ny måling, som enten kan være en pulsmåling med op til ti spørgsmål eller en fuld trivselsmåling med ca. 25 spørgsmål.

Læs en case om workshop HER.

Jeg har gennemført workshops for:

  • TDC Pensionskasse (et team med 10 medarbejdere)
  • Businesscenter Bornholm (10 medarbejdere)
  • Region Sjælland (50 medarbejdere)
  • Restaurant Sanchez (35 medarbejdere)
  • WFS Copenhagen (forskellige grupper fra 4-16 deltagere)

LÆS OM CASEN MED SANCHEZ HER

 

Det får I med ARGA survey’s workshop:

  • Høj grad af medarbejderinvolvering i handlingsplanerne
  • Konkrete anbefalinger til indsatser
  • Respekt fra medarbejderne for at gøre en særlig indsats
  • Høj grad af sandsynlighed for bedre resultat ved næste APV eller trivselsmåling