”HVIS VI SELV HAVDE LAVET UNDERSØGELSEN, HAVDE DET VÆRET EN KATASTROFE”
En ting, jeg ofte møder, og som virkelig undrer mig, er hvor mange virksomheder og organisationer, der selv står for deres interne målinger. De undersøger simpelthen sig selv. Men det er faktisk en ret dårlig idé – af mange årsager. Lad mig liste de vigtigste:
Manglende tillid
Vi kan ikke forvente troværdige svar på spørgsmål om fx ledelse, når medarbejderne forventer at ledelsen ’kigger med’. Hvis denne tillid ikke er til stede, er undersøgelsen værdiløs – og tilliden kan kun garanteres, hvis undersøgelsen gennemføres af eksterne. Vi beder jo heller ikke en medicinalvirksomhed om at godkende virkningen af egne produkter… Bum, jeg kunne faktisk stoppe her! Tillid er det allervigtigste argument for ikke at gøre det selv, når vi taler medarbejderundersøgelser. Dette gælder trivselsundersøgelse såvel som APV. Men lad mig alligevel fortsætte med tre andre årsager.
Undersøgelsens kvalitet
Et hjemmestrikket spørgeskema giver ingen sikkerhed for at resultaterne er valide eller at svarprocenten bliver høj. Hvorfor dog opfinde den dybe tallerken, når der findes masser af gode løsninger? Det er faktisk ikke så enkelt at formulere gode, entydige spørgsmål, som man kan handle på efterfølgende. Det er nødvendigt med et gennemprøvet, professionelt koncept – helst med mulighed for benchmark med andre virksomheder. Manglende benchmark er endnu et undervurderet problem ved hjemmelavede målinger. Hvis man ikke har noget at sammenligne sit resultat med, er det simpelthen svært at bruge det til noget. Endnu vigtigere bliver det når I sammenligner over tid og ser udviklingen i jeres egne resultater – holdt op i mod andre virksomheder. Jeg sammenligner selv med mit eget benchmark, hvor mere end 13.000 medarbejdere har svaret på spørgsmålene.
Tidsforbruget
Dette er altid en relevant indvending, når man beslutter sig for at gøre noget, som ligger langt fra ens eget kerneområde. Man skal ikke undervurdere hvor meget tid og energi I vil bruge, hvis I selv skal til at researche og ’opfinde’ et skema, teste, udsende, bearbejde, tolke og meget mere. Og her taler vi ikke engang kvalitet – tidsforbruget alene er et stærkt argument for at benytte professionelle gennemprøvede koncepter. Man slipper måske for en faktura, men pengene bliver såmænd brugt alligevel. Og som nævnt er risikoen for en dårlig løsning markant højere end ved en professionel gennemprøvet løsning.
Signal overfor medarbejderne
Hvis ledelsen vælger en professionel løsning, signalerer man, at man tager trivsel og arbejdsmiljø alvorligt. Modsat hvis man selv strikker noget sammen, får det præg af at være et nødvendigt onde, noget som ledelsen gør af pligt (måske fordi andre gør det). Vil man have reel værdi – og det får man kun hvis medarbejderne bakker op – skal det være et professionelt koncept. Punktum. Det er med trivselsundersøgelser og APV’er som med så meget andet. Vil man have kvalitet, må jeg man også bruge professionelle, som ved hvad de gør. I værste fald er en dårligt udført undersøgelse faktisk værre end slet ingen. Overfor dine kunder og andre interessenter argumenterer du sikkert også med at du er bedre end dem til det du gør. Det gælder faktisk også denne type undersøgelser. Nogen er faktisk bedre til det end I selv er. Fx kunne jeg sikkert godt skifte vandrør på badeværelset og slippe for en VVS-regning. Men jeg ville bruge et hav af timer på det – og rørene ville dryppe efter kort tid. OK “Katastrofe” er et for voldsomt ord. Men det vil næppe gå godt at undersøge sig selv. Læs mere om, hvordan jeg arbejder med professionelle trivselsundersøgelser, APV, pulsmålinger. Og hvordan vi kan arbejde med resultaterne efterfølgende. Eller læs mit nyhedsbrev og få nyheder, refleksioner m.m. omkring medarbejdertrivsel, HR, arbejdsmiljø og alt derimellem. Jeg er også klar til at svare på dine spørgsmål. Udfyld blot kontaktformularen.
