Jeg oplever meget fokus og snak om dårlige ledere. Ikke mindst på LinkedIn. Man får nærmest indtryk af at de fleste ledere er onde mennesker, der kun er ude på at presse deres medarbejdere til det yderste.

Og de findes da utvivlsomt også. Men er de nu også i flertal?

Nej, det er de selvfølgelig ikke. I løbet af de seneste 3,5 år har jeg spurgt en masse virksomheder om trivsel og arbejdsmiljø. Omkring 5.000 medarbejdere har bl.a. besvaret spørgsmålet:

Oplever du et godt samarbejde med din nærmeste leder?”.

Til det svarer 79,1% at det ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er tilfældet. Kun 3,8% svarer ”i ringe grad”.

Bemærk to ting:

1) Spørgsmålet sigter ikke på lederens person, men på samarbejdet – altså den professionelle relation.

2) Hovedparten dvs. fire ud af fem er meget positive. Kun ganske få er negative.

Så måske skal vi også give lidt mere opmærksomhed til den majoritet af kompetente ledere, der anerkender og stoler på deres medarbejdere i et respektfuldt samarbejde.