Jeg undrer mig gang på gang når jeg ser de trivselsundersøgelser virksomhederne arbejder med…

HVORFOR er det at mange ledelser og HR tror at jo flere spørgsmål de stiller i en måling, jo bedre er målingen. Hvorfor skal man stille fx 10-15 spørgsmål om forholdet til nærmeste leder, når man kan nøjes med 2-4 velvalgte spørgsmål.

Kan vi ikke blive enige om at en trivselsundersøgelse først og fremmest er et værktøj til DIALOG og ikke noget vi skal bruge til at måle alt hvad man overhovedet kan forestille sig på en arbejdsplads ned i mindste detalje.

Find 5-10 virkelig gode spørgsmål, reflektér og tal om resultaterne – og følg så op med handling og jævnlige korte målinger. Og befri jer selv OG jeres medarbejdere for lange og snørklede skemaer. KORT og PRÆCIST er bedst for alle.