”HVIS VI SELV HAVDE LAVET UNDERSØGELSEN, HAVDE DET VÆRET EN KATASTROFE”
Sådan sagde en af mine kunder efter et forløb med en trivselsundersøgelse.
Og det er også rigtigt – der er mange faldgruber ved at lave trivselsundersøgelser og psykisk APV.
For hvordan ved du egentlig, om jeres trivselsmåling er god… eller dårlig?📊
Alt for ofte ser jeg virksomheder gennemføre trivselsmålinger uden et reelt sammenligningsgrundlag. Men uden et benchmark er et resultat bare et tal.
For hvad fortæller en score på 72 egentlig?
Er det godt? Dårligt? Skal I handle – eller fejre? 🤔
Det er først, når I kan sammenligne med noget – branchetal eller andre organisationer – at resultaterne for alvor bliver meningsfulde. Benchmark skaber kontekst, og kontekst skaber indsigt. Jeg sammenligner fx med besvarelser fra mere end 10.000 medarbejdere. Det giver en rigtig god pejling af hvornår et resultat er godt eller skidt.
⚠️ Derudover er der en anden vigtig faldgrube:
Når virksomheden selv står for trivselsmålingen, kan det påvirke medarbejdernes tryghed.
Selv med de bedste intentioner kan der opstå tvivl:
👉 Er mine svar virkelig anonyme?
👉 Kan det få konsekvenser at være ærlig?
Den usikkerhed kan betyde, at svarene bliver mere forsigtige – og dermed mindre brugbare.
Derfor giver det ofte langt bedre mening at bruge en uvildig, ekstern part:
✅ Det øger tilliden til anonymiteten
✅ I får bedre og mere brugbare spørgsmål
✅ Det giver mere ærlige svar
✅ Og det sikrer adgang til valide benchmarks
Kort sagt: Uden sammenligning ingen retning – og uden tryghed ingen ærlighed.
Læs mere om hvordan I får succes med trivselsundersøgelser og APV. Læs også en virkelig case, hvor trivslen er forbedret hen over flere år.
